Om det polske sprog

Paulina Lundén 

               Statsautoriseret translatør og tolk i polsk

 Ord " żółw" (skilpadde)

  bøjet i alle 7 kasus:

 


1. Nominativ - Kto? Co? -

żółw, żółwie

2. Genitiv - Kogo? Czego? (Czyj?) - żółwia, żółwi

3. Dativ - Komu? Czemu? -

żółwiowi, żółwiom

4. Akkusativ - Kogo? Co? -

żółwia, żółwi

5. Instrumentalis - Kim? Czym? - żółwiem, żółwiami

6. Lokativ - O kim? O czym? - żółwiu, żółwiach

7. Vokativ - 

żółwiu, żółwie




Polsk grammatik

Som de fleste andre slaviske sprog er polsk et syntetisk sprog med et kompliceret bøjningssystem. Substantiverne har syv kasus: nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv, dativ, instrumentalis og lokativ. Der er tre køn, maskulinum, femininum og neutrum. Foruden grammatisk køn er disse skel afgørende for valg af bøjningsform for substantiver, adjektiver og pronominer. Bestemt og ubestemt artikel findes ikke. De fleste verber danner såkaldte aspektpar bestående af et imperfektivt og et perfektivt verbum, fx wracać over for wrócić 'vende tilbage'. Man finder således ofte to polske verber for ét dansk.


Polsk udtale

Det danske sprog er kendt for sine mange vokaler. Dansk er som de andre germanske sprog meget vokaltungt - man producerer mening ved hjælp af fine små vokalnuancer. Nogle vokalforskere opererer med  40-50 vokallyde i dansk. Når man lydskriver danske vokaler bruger man som regel 20 forskellige vokalsymboler.

.

I det polske sprog har man kun 8 vokallyde:  i, (y), e, a, o, u, (ą), (ę), derfor er det svært for en polak at høre forskel mellem "sål" og "sol". Mens der for en dansktalende unægteligt er stor forskel på, om man skal se på solen eller sålen.


Det polske sprog er til gengæld kendt for sine mange konsonanter.


En kendt polsk tungevrider om en lille bille i by Szczebrzeszyn lyder følgende:

"W Szczebrzeszynie chrząszcz brzmi w trzcinie

I Szczebrzeszyn z tego słynie (...)

Lecz nie zastał chrząszcza w trzcinie,

Bo chrząszcz właśnie brzęczał w Pszczynie."

- Dette lille digt er skrevet af en digter ved navn ... Brzechwa :-)


At lære polsk er en svær, men ikke umulig opgave. Og husk: hvis du har lært polsk, kan du lære hvad som helst :-)


Polsk ortografi

Polsk opretholder en række specialtegn, men generelt består tegnene af det grundlæggende latinske alfabet. Endvidere har den historiske udvikling gjort, at nogle af bogstaverne repræsenterer identiske lyde. F. eks. "u" og ”ó”, "ż" og "rz",  "h" og "ch" udtales nøjagtigt på samme måde, men kan ikke bruges frit - der findes strikte regler for stavningen.


Polsk anvender som nævnt latinsk alfabet med tilføjelsen af et antal polske bogstaver. Det drejer sig om:

ą – ć – dź – dż – ę – ł – ń – ó – ś – ż - ź




Polsk


Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog.


Det er det officielle sprog i Polen og tales af ca. 65 millioner mennesker. Der findes betydelige polsktalende mindretal i bl.a. Litauen, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Letland, Brasilien, Tyskland, Frankrig, Canada og USA.


Polsk er tæt beslægtet med blandt andet tjekkisk, slovakisk og sorbisk (talt af Sorbere, et slavisk mindretal i Lausitzregionen i det østlige Tyskland) . Slovakker og polakker forstår hinanden uden større problemer, mens polakker og tjekker først forstår hinanden efter en hel del øl. En polak som ikke har lært russisk vil kunne forstå enkelte ord og måske sætninger i fjernsynet, men vil ikke kunne føre en fri samtale. 



 +45 50 52 58 56


Lundén v/Paulina Lundén      I     Abildtoften 20, 3660 Stenløse      I      CVR-nr. 31687063      I      mail@paulina-lunden.dk      I      (+45)  50 52 58 56